Mine spreads består af 4 sider på hver 200 × 280 mm med 3 mm til beskæring. Margenerne på siderne er følgende: 10 mm i indersiden, 15 mm i toppen, 20 mm i på ydersiden og 25 mm i bunden.

Jeg har sat mit baseline grid til at starte 15 mm nede og afstanden er 12 pt i tråd med min skydning, der ligeledes er 12 pt.

Derudover sætter jeg mine master sider op, så jeg ikke behøver lave sidetal og andre elementer, der skal gentages på alle siderne. Mine spalte guides bliver også defineret i mine mastersider.

Da målgruppen er ung, men materialet semi-seriøst bruger jeg skrifttyper, der kontraster med hinanden rent stilmæssigt.

Til rubrikker og mellemrubrikker bruger jeg Caecilia, der er en lidt mere sjov egyptienne skrifttype. Den gør, at indholdet ikke ikke bliver for tørt at kigge på, når det bliver brudt af denne. Skriften er sat i 36/38 punkt for store rubrikker, 24/26 punkt for mindre rubrikker og 10/12 punkt for mellemrubrikker.

Til brødtekst er det den mere konservative og seriøse Adobe Caslon, der er brugt. Denne skrifttype er en antikva, der egner sig sig godt til at blive læst på tryk. Fødderne leder øjet og med sine korte under- og overlængder, skaber den et visuelt harmonisk skriftbillede. Brødteksten er sat i 10/12 punkt.

Typograferingen er styret af paragraph styles, så jeg kan ændre skrifterne og deres udtryk centralt.

Mine sider har hver især 3 spalter med et spaltemellemrum på 5 mm. Min tekst flyder igennem alle 4 tekstfelter, der er fordelt over siderne.

Teksten er sat med fast bagkant for at skabe ro, og låst til grundlinjenettet, så linjer over for hinanden ikke bliver forskudt.

Sproget i InDesign er dansk, hvilket sikrer, at orddelingerne er korrekte. Derudover har jeg tjekket, at der er tankestreger, hvor det er relevant og sikret mig, at der bliver brugt de rigtige citationstegn.

Jeg har også sørget for, at der ikke er nogen horeunger – det vil sige ingen linjer med enkeltord, der er mindre end en halv spalte.

For at gøre teksten så læsbar så mulig har jeg gjort nogle få ting, der hjælper øjet.

Blandt andet har jeg slået ‘optical margin’ til. Så flyttes bindestreger og andre tegn uden for spalte linjen og giver en skarpere margen, frem for at bindestregen skal bruge plads i linjen.

Jeg har også brugt kapitæler til ord der skal skrives med stort. Kapitæler er store bogstaver, der har samme højde som x-højden. Man kan derved skrive ord som f.eks. ‘YAHOO!’, uden at ødelægge skriftbilledet.

Det samme princip er brugt ved tallene. Her er brugt ‘proportional oldstyle’ tal. De lægger sig, så de ligner bogstaver i deres placering i forhold til grundlinjen.

Derudover er knibningen sat til optical, så bogstaverne dynamisk tilpasser sig formerne på typerne omkring sig.

Opslagene har fået et udtryk, der både udstråler seriøsitet, men også ungdommelighed.

Det ungdommelige, sprælske udseende, holdes lidt igen med typografien i form af den faste bagkant og fastlåsningen til grundlinjen, der giver et holdepunkt i designet.

Visse steder er der lidt mere eller mindre plads, mellem ordene en jeg gerne ville have, men tit må man indgå kompromiser i ombrydning. F.eks. må man vurdere om et ord skal deles over en spalte eller have tættere knibning.